Specialtandpleje
Specialiseret tilbud til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne
Specialtandpleje er et tilbud om specialiseret tandpleje til personer, der vanskeligt eller slet ikke kan benytte almindelige tandpleje tilbud grundet betydelig og ofte varig nedsat funktionsevne.
Målgruppen er primært borgere med udviklingshæmning, alvorlige sindslidelser eller lignende. Ofte er det borgere der enten bor på bosted, er indlagt i psykiatrien eller borgere med behov for omfattende sygepleje- eller pædagogiske bistand, som derfor er afhængige af andres hjælp til bl.a. ledsagelse til tandlægebesøg.
Formålet med tilbud om specialtandpleje er at fremme den enkeltes tandsundhed. Dette sker ved at støtte borgeren i at bevare tænder, mund og kæber i funktionsdygtig tilstand. Dette bidrager samtidig til at fremme den fysiske, psykiske og sociale trivsel hos borgeren.
Tilbud om specialtandpleje vil tilrettelægges efter den enkeltes borgers behov og mulighed for vedligeholdelse og vil omfatte:
-
-
- Regelmæssig undersøgelse
- Forebyggende behandlinger
- Nødvendige behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tænder, mund og kæber. Behandlingerne baseres på realistiske behandlingsbehov
- Instruktion og oplysning om individuel tandpleje til borgeren og plejepersonale
-
Praktiske informationer
- Personer der har en betydeligt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der ofte er varig. Det drejer sig om borgere, der f.eks. har en udviklingshæmning eller alvorlige sindslidelser.
- Vær opmærksom på at tilbuddet ikke er rettet til personer, der principielt godt kan benytte eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale grunde eller andre grunde (f.eks. tandlægeangst eller økonomi) har fravalgt at benytte disse tandplejetilbud.
- Man skal henvises og visiteres for at kunne modtage tilbud om Specialtandpleje.
Følgende fagpersoner med kendskab til borgerens funktionsnedsættelse kan henvise:
- Ledende personale på institutioner og bosteder for fysisk eller psykisk handicappede
- Egen læge eller behandlende speciallæge
- Læger og sygeplejersker ved distriktspsykiatrisk center eller psykiatrisk hospitalsafdeling
Henvisningsblanket: Link til henvisningsblanket
- Henvisningen modtages af Greve Kommunes Tandpleje. Borger indkaldes herefter til tandlægefaglig visitation i Specialtandplejen. Ved dette besøg vurderes det endeligt hvorvidt borger er i målgruppen for at modtage tilbud om specialtandpleje.
- Der vil regelmæssigt blive foretaget en tandlægefaglig vurdering af, hvorvidt borgere der modtager tilbud om specialtandpleje stadig bør modtage tilbuddet.
- Specialtandplejen er en del af Greve Kommunes Tandpleje beliggende på:
Dønnergårds Allé 221
2670 Greve - Klinikken er forsynet med loftslift. Det forventes at borgeren ledsages af personale/pårørende, der er ansvarlige for og kan forestå liftning. Du skal også selv medbringe sejl.
- Der er handicap parkering ved klinikkens hovedindgang.
Egenbetaling
- I 2025 er der en årlig egenbetaling for Specialtandpleje på 2.280 kr. (reguleres årligt pr. 1. januar)
- Børn og unge under 22 år har ikke en egenbetaling
Betaling af regning
- Der sendes regning til patientens Digitale Post. Regninger sendes ca. hver anden måned
- Det er muligt at tilmelde regninger til betalingsservice
Vi henviser til Retsinformation.dk for gældende lovgivninger/bekendtgørelser
Link: Retsinformation
-
- Sundhedsloven
- Bekendtgørelse om Tandpleje
- Vejledning for omfanget af og kravene til kommunal og regional tandpleje