Bedøvelse og materialer

Mange behandlere er gode til at lege behandlingen ind i børnene. Hvis man fortæller en spændende historie, imens der behandles, kan mange børn bruge deres fantasi så godt, at de ikke mærker ubehagelige ting i behandlingen. Vi gør også meget ud af, at stemningen skal være hyggelig og rar, fordi det også er med til at smertetærsklen ændres, så tandbehandlingen ikke er så ubehagelig.

Noget af det vigtigste er at være tryg.  

Vi bruger næsten altid en bedøvende salve som smøres på overfladen lige dér, hvor bedøvelsen skal lægges. Efter et par minutter er overfladen bedøvet, og det er lettere at lægge den egentlige bedøvelse, uden at det gør ondt på barnet.

Det behøver ikke, at gøre ondt at få lavet et hul i en tand. Ved en almindelig bedøvelse bedøves tandens nerve ved hjælp af en bedøvelsesvæske, som lægges i nærheden af nerven med en meget tynd og spids kanyle.

Vi kan i mange tilfælde lægge bedøvelsen, uden at det gør ondt. Det kræver en speciel teknik, hvor vi lægger bedøvelsen meget langsomt. Det kræver derfor, at man sidder helt stille i et stykke tid.

En anden måde at bedøve på er med en computerstyret bedøvelsesmaskine. Den kan bruges alle steder i munden og til alle aldersgrupper.

Den virker ved at dryppe bedøvelsesvæske enten på tandkødet eller mellem tandkødet og tanden. Det er oftest helt smertefrit. Ulempen er, at det kan smage lidt surt.

Maskinen siger nogle trommelyde, mens den får tanden til at sove. Det tager ca. 3 minutter.

Hvis man er bange for en behandling eller er bange for at få lagt bedøvelsen, kan man få lattergas. Lattergas virker meget forskelligt fra personer til person.

Normalt gør lattergassen, at man bliver lidt mere ligeglad med, om noget er ubehageligt. Det er en fordel, hvis man ikke bryder sig om tandbehandling. Man sover ikke af at få lattergas, og man kan føre en samtale, imens man får lattergas.

Lattergasbehandlingen afsluttes altid med, at man får ren ilt, så lattergassen kommer ud af kroppen. Vi har den sikkerhedsregel, at man ikke må bevæge sig alene ud i trafikken, før der er gået ½ time.

Lattergas er kvælstofforilte (N2O og N2O2). Man bruger ca. 20-25% lattergas blandet med 75-80% ilt. Ilten og lattergassen er i 2 trykbeholdere, som står lige bag tandlægestolen. 

Hvis man er meget bange, kan man få noget beroligende medicin ca. 1 time før behandlingen. For nogen børn hjælper det, så de derefter kan få en rigtig bedøvelse og/eller lattergas. Børnene skal være under forældrenes opsyn resten af dagen.

Tandplejen henviser i meget sjældne tilfælde børn til narkosebehandling. Vores holdning er, at det altid er forbundet med risiko at komme i narkose. Derfor skal der være meget vigtige grunde til at lave en tandbehandling i narkose, og alt andet skal være prøvet først.

I Tandplejen gør vi meget ud af, at fortælle børn, unge og forældre, hvad der skal ske. Vi viser tingene og du kan få lov at røre ved det, og for eksempel prøve at blive boret lidt på din negl. Nogle børn er stadig nervøse eller bange, når de skal have lavet hullet. De kan få lattergas, mens behandlingen foregår.

I mælketænder bruger vi et materiale, der hedder Dyract. Det er en blanding af plast og glasionomercement. Vi bruger aldrig sølvamalgam i mælketænderne.

I de blivende tænder bruger vi som regel et rent plastmateriale, som hedder Herculite. Vi bruger også Dyract i de blivende tænder på steder, hvor der ikke er tyggetryk.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det kun tilladt at anvende amalgam (sølvfyldning) som tandfyldning i blivende kindtænder, hvor det vurderes, at en amalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning.