Gå til hovedindhold

Tandfrembrud

Det er meget forskelligt, hvornår mælketænderne bryder frem. De fleste får deres første tand, når de er omkring ½ år, andre først når de er over 1 år.

Billedet viser en babydreng med stort smil og få tænder.

Indhold

    Problemer med tandfrembruddet?

    Tandkødet bliver hvidt og føles hårdt, lige før mælketanden bryder frem. Barnet kan blive irriteret. Mange børn kan lide at bide i en bidering i den periode. Du kan også masere gummerne med din finger eller en blød babytandbørste.

    Billedet viser en oversigt over hvornår tænderne bryder frem.

    På tegningen ses cirka, hvornår tænderne bryder frem.

    Hvis du er i tvivl om noget i forbindelse med dit barns tandfrembrud, så kontakt Tandplejen.

    Alfreds tandfrembrud

    • På første billede øverst til venstre er Alfred 6 måneder og har fået de første 2 tænder.
    • På billedet øverst i midten er Alfred 10 måneder og har fået 4 tænder.
    • Øverst til højre har Alfred fået 8 tænder og er 12 måneder.
    • Nederst til venstre er Alfred 14 måneder og har nu 12 tænder fremme.
    • Nederst i midten er hjørnetænderne kommet til syne og Alfred er nu 24 måneder.
    • På det sidste billede, nederst til højre, er Alfred blevet 2½ år og alle mælketænderne er kommet frem.
    Sidst opdateret: 14. april 2023