Gå til hovedindhold

Oralmotorisk team

Oralmotorisk Team er et tværfagligt team med fysioterapeut, ergoterapeut, tandlæge og talepædagog, som arbejder efter Castillo Morales konceptet.

Billedet viser en lille dreng med Down syndrom.

Indhold

    Tværfagligt arbejde

    Teamet arbejder tværfagligt efter Castillo Morales Konceptet, der tager udgangspunkt i hele barnets motoriske og sensoriske udvikling.

    De forskellige faggruppers tværfaglige samarbejde er centralt i analysen af evnen til at kommunikere, sutte, synke og tygge. I den tværfaglige analyse inddrages hele kroppen.

    Undersøgelse og vejledning

    Vi tilbyder undersøgelse og vejledning, men ikke behandling til børn med vanskeligheder inden for områderne:

    • Sutte-, synke- og tyggefunktion
    • Spise- og drikkefunktion
    • Savlen
    • Kommunikation/tale

    Castillo Morales

    Inspirationen til det tværfaglige arbejde har vi hentet hos den argentinskfødte Castillo Morales, der er speciallæge i rehabilitering. Han er uddannet fra universiteter i henholdsvis Argentina og Spanien.

    Han har udviklet et koncept, som tager udgangspunkt i både anatomi, neurofysiologi, kommunikation, pædagogik, antropologi og filosofi. Der gives således inspiration til nye veje i rehabiliteringen af personer med neurologiske skader. Konceptet bliver brugt i forhold til oralmotoriske vanskeligheder, og man fokuserer ikke kun på den synlige vanskelighed, men på hele barnets krop.

    Kontakt til Oralmotorisk Team

    Oralmotorisk Team mødes hver anden tirsdag fra kl. 11 til 15.30. Interesserede forældre eller fagpersoner kan kontakte Logopæd, Hanne Lilja, Center for Børn og Familier, Mail: hlil@greve.dk

    Brugere uden for Greve kommune

    Børn fra andre kommuner kan købe undersøgelse, rådgivning og vejledning samt evt. ganeplade.

    Interesserede kan læse mere om Castillo Morales via dette link.

    Sidst opdateret: 17. september 2021